Med den stigende tilstedeværelse af AI både i vores egen branche, men også i brugernes verden, havde vi behov for at kunne sige det klart og tydeligt fra start. Transparens og brugernes tillid er vigtigst, og vi er forpligtet til at følge med teknologiens udvikling.
Der findes formentlig ikke en eneste virksomhed, der ikke har overvejet, hvad de kan bruge AI til. Vi eksperimenterer også på livet løs. Vi har skrevet om, hvordan ChatGPT forbedrede vores rubrikker i en test og om hvordan vi har brugt ChatGPT til at udforme nyhedsbreve med en mere personlig tone. Vi kommer også til at skrive om alle vores andre eksperimenter. Og antallet af dem vokser.
Men vi har et demokratisk ansvar.
Tilbage i marts måned råbte Elon Musk og Tim Cooke vagt i gevær. Udviklingen inden for Generative AI skulle sættes på pause. Man skal ikke være særlig kildekritisk for at fornemme, at det nok var fordi, de ikke selv nåede med på bølgen fra start. Siden har vi også set, hvordan både Meta, Microsoft og Disney har fyret i deres Metaverse projekter og i stedet investeret i AI.
Deres worst-case-scenario var interessant. De mente, at hvis ikke vi fik kontrol over udviklingen, så ville AI selv tage kontrol og internettet ville flyde over med misinformation.
“AI systems with human-competitive intelligence can pose profound risks to society and humanity”
Åbent brev i The Future of Life Institute
I en verden, hvor det bliver endnu sværere at skelne mellem sandhed og syntetisk genereret tekst og billeder, så vil den objektive sandhedsværdi af journalisters arbejde stige.
Men selv hvis vi ikke ender i en dystopisk fremtid, som flyder over med (mere) misinformation, så betyder AI-teknologiens stigende synlighed, at journalister har brug for at være tilsvarende troværdige og gennemsigtige i, hvad de bruger AI til.
Derfor kunne vi mærke en bidende nødvendighed for allerede nu at tage stilling til, hvad vi bruger AI til, og hvordan vores brugere af vores platforme kan forholde sig til det.
Vores AI-politik skal være gennemskuelig og agil
Det er ikke til at spå om fremtiden og sige, hvor stor en del af de historier og billeder, vores brugere kommer til at møde, der vil være syntetisk genereret. Eller hvornår, det trusselsbillede potentielt bliver en realitet. Eller hvad lovgivning på området kommer til at betyde for os som et public service medie.
Men med vores politik melder vi klart ud, hvor vi står, og hvad man kan forvente hos os. Vi venter ikke på, at lovgiverne tager stilling.
POLITIKKENS PARAMETRE:
Vi har allerede set eksempler på, hvad der kan ske, når man ikke bruger AI rigtigt. Som Amnesty International, der satte deres troværdighed over styr, fordi deres billeder endte med at vildlede. Vi vil ikke vildlede vores brugere, og derfor bruger vi ikke AI til at lave fotorealistiske billeder.
Politikken skal ikke låse os. Den skal være agil og levende, så vi ansvarligt kan følge med den teknologiske udvikling, der kan understøtte journalistikken. Vi eksperimenterer, men vi gør det på en ordentlig måde og altid transparent. På Buzzfeed lavede de eksperimenter, der ikke var oplyste, og det endte med at have konsekvenser for troværdigheden for både brugere og ansatte.
Nej, det er ikke sikkert, nogen har et behov for at læse den. Nej, det er ikke sikkert, at AI-teknologi overhovedet bliver et demokratisk problem for den almindelige fynbo lige nu og her. Men vi bruger AI, og vi eksperimenterer med det. Og det har fynboerne ret til at vide og læse om.
Transparens og tillid som førsteprioritet
Hos os startede udformningen af politikken først hos brugerne. Med det ovenstående skrækeksempel fra Elon Musk in mente følte vi et behov for at få lavet en forventningsafstemning med brugerne. Melde klart ud, hvad vi vil, og hvad vi ikke vil stå inde for, når det kommer til brug af AI i journalistisk øjemed. Transparensen og tilliden havde første prioritet.
Dernæst kiggede vi indad. Hvad skal vi gøre og ikke gøre for at leve op til den tillid, vores brugere giver os? Hvad og hvordan vil vi bruge det i dagligdagen? Hvad vil vi ikke bruge det til?
Det vil ændre sig over tid. Men lige nu er det et nyt område for både os som branche, men også for vores brugere. Da digitale kameraer gjorde deres indtog i avisbranchen skrev man i bylinen (Digitalt foto). Ligesom dengang kan det være, at vi et sted ude i fremtiden ikke deklarerer, at et billede er genereret af AI. Det kan være, der er en fælles konsensus eller måske en lov om, at så snart et menneske er afbilledet, så er det aldrig AI genereret? Vi ved det ikke. Derfor holder vi øje.
Derfor var det vigtigt for os at lave en agil politik. For der er ingen tvivl om, at det her er et område, der forandrer sig fra dag til dag. Derfor forpligter vi os også til løbende at holde øje med udviklingen og bidrage til at alle får indsigt i, hvad vi bruger AI til. Vi mener, det er vores pligt at benytte os af teknologi, hvis det kan gavne brugere og samfundet via vores journalistik. Vi mener også, at det er vigtigt at bidrage til brugen og udviklingen af teknologien i Danmark. Derfor vil vi løbende dele ud af både tests og erfaringer. Og derfor har vi skrevet denne artikel om vores tanker og proces.
Se vores oversigtsside her, hvor vi samler alt, der måtte indeholde materiale, der er helt eller delvist skabt af AI i henhold til vores politik. Det er også her vi samler overblikket over forhenværende og igangværende tests.
Leave a Reply